< Tilbage

Crufts - du skuffer aldrig13-03-2015 - 09:32

Sidst vi deltog på Crufts var for 4 år siden, tilbage i 2011. Selvom vi ville elske at deltage hvert år, er det desværre ikke altid muligt grundet Vibes arbejde. Nøjagtigt samme weekend afholdes der nemlig en stor messe i Danmark hvor hun er nødsaget til at deltage. Men i år var det muligt og derfor skulle vi naturligvis afsted.  

Gode venner er gode at have! Rigtig gode venner er rigtig gode at have! Som i dette tilfælde. Grundet arbejde var det kun muligt for mig (læs Vibe) at tilbringe torsdagen i England. Dette medførte at Jessie og jeg fløj onsdag eftermiddag og hjem igen torsdag aften, hvilket gjorde det muligt for mig at møde på arbejde igen fredag morgen. Vores helt igennem unikke venner Tinne og Birgit tog det "tunge slæb" og kørte i bil med hundene til- og fra Birmingham. En helt særlig tak til jer piger <3 Uden jer var det ikke gået. 

Lige omkring 216 Springere var tilmeldt under dommer Frank Kane.

Vi havde 5 hunde med os, "Amigo", "Kenzo", "Dixon", "Frida" og "Keyla". Først ude var yngste mand "Dixon" Cardhu Ain't Got You som var tilmeldt i Yearling klasse. Han placerede sig fint som 3. bedste i klassen ud af 19 tilmeldte. 

"Amigo" Ch. Sieger's Pure Gold og "Kenzo" Ch. Sieger's Match Point var begge tilmeldt i åben klasse (tilsvarende vores champion klasse). "Kenzo" blev flot handlet af Kasia, knl. Lordsett. Mange tak for hjælpen :) Desværre blev det ikke til nogen placering for ham. Tilgenæld havde "Amigo" mere held. Han blev nr. 2 i klassen og endte som reserve vinder (reserve CC Winner, som det hedder på engelsk). Et rigtig flot resultat, som vi bestemt er meget tilfredse og stolte af.

"Keyla" Ch. Lordsett Whita Angel var ligeledes tilmeldt i åben klasse. Dog blev det ikke til nogen placering til hende, men hun viste sig flot og vi er stolte af hende.

Slutteligt blev det "Fridas" tur. Hun sluttede af med deltagelse i special working class (vores svar på en brugsklasse). Ingen overraskelse at hun endte med den røde vinder roset, da hun var eneste i klassen :)

* * * 

Tak til det engelske folk for jeres varme møde at imødekomme os på, til alle andre venner fra nær og fjern og til "inderkredsen" for en utrolig hyggelig og begivenhedrigs dag i Birmingham. Tak for alle jeres rare ord og gratulationer.

En special hilsen til Jan Waite som havde taget den lange vej fra Australien. Det var dejligt at se dig igen :)

Tillykke til alle vindere - vi ses igen til næste år

 

Alle billeder er venligst udlånt af knl. Lordsett. 

< Tilbage